Klassisk børneopsparing i banken med tilhørende aktiedepot

At investere i banken med tilhørende aktiedepot...

er en mulighed, hvor du selv udvælger og handler værdipapirer.  Her får du oprettet et depot, til dine værdipapirer, og du styrer al investering selv.  Afkastet, i form af udbytte og værdistigninger fra dine værdipapirer, er skattefrit på den klassiske børneopsparing. Selvom historiske afkast ikke er garanti for fremtidigt afkast, vil man forvente at barnets opsparing vil vokse med 7-8% om året.

Denne ordning er god for dig der:

Kan tolerere store udsving i værdien af værdipapirerne.

-Ikke ønsker at tænke på skattefordele, da al udbytte og afkast er skattefrit.

-Ønsker at bruge lidt mere tid på investering.

-Ønsker at betale lidt lavere gebyrer til banken end ved puljeinvestering.

Dette er en rigtig god mulighed, hvis du ønsker at have indflydelse på hvilke værdipapirer du vil investere i.

 Reglerne for den klassiske børneopsparing

 Reglerne for den klassiske børneopsparing i banken er:

  • Der må oprettes én konto pr. barn.
  • Kontoen kan oprettes indtil barnet er 14 år.
  • Kontoen kan oprettes af forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Disse må indsætte penge på kontoen.
  • indbetaling er 6.000kr. årligt og maks. 72.000kr. i alt.
  • 7 års binding.
  • Tidligst udbetaling som 14 årig.
  • Senest udbetaling som 21 årig.
  • Det er ikke muligt at hæve i bindingsperioden.
  • Indbetaling er ikke fradragsberettiget.
  • Det er barnet, som ejer kontoen. 
  • 20% af den totale indbetaling, må investeres i enkeltaktier. 
  • Al afkast, udbytte og renter er skattefrit.
  • Barnet får adgang til kontoen når det fylder 18år.

banker hvor du kan investere børneopsparingen, via et tilhørende aktiedepot

billede 1 april 2022

Fordele og ulemper ved denne ordning

Fordele

  • Det er gratis at oprette en børneopsparing med tilhørende aktiedepot.
  • Pengene vokser, historisk set, med 8% om året.
  • Der er mange investeringsmuligheder.
  • Du behøver ikke bekymre dig om, hvordan barnets investeringer beskattes.
  • Al afkast er skattefrit.

Ulemper

  • Der kan være gebyrer forbundet med at have et aktiedepot.
  • Begrænsning på indbetaling.
  • Må kun investerer 20% af indbetalte i én enkelt aktie.
  • Det kan være dyrt at handle udenlandske værdipapirer.
  • Man skal sikre sig at renter og evt. udbytte geninvesteres.

Skema over investeringsmuligheder i udvalgte banker

Gebyrer i banken ved selvinvestering 2

Sammenligning af kurtage og gebyrer ved køb af værdipapirer på tværs af udvalgte danske banker. Kilde: Bankernes hjemmesider (2021).

*Gebyrer er kun for kunder der ikke er helkunder.

Men hvad skal jeg så investere i?

Det, som jeg mener er det vigtigste, når man investerer barnets opsparing, er stor spredning og lave årlige omkostninger, samt en investeringsmulighed, som mere eller mindre, kan passe sig selv. Ved at investere i en global indeksfond, med en lav ÅOP, får man alt dette!!! Det bliver faktisk ikke bedre.

Takket være den legendariske Mr. John Bogle, der i 1975 lavede den første indeksfond, gav han den private investor muligheden for at investere ved lav risiko til billige penge.  

“The index fund is a most unlikely hero for the typical investor. It is no more (nor less) than a broadly diversified portfolio, typically run at rock-bottom costs, without the putative benefit of a brilliant, resourceful, and highly skilled portfolio manager. The index fund simply buys and holds the securities in a particular index, in proportion to their weight in the index. The concept is simplicity writ large”. ― John C. Bogle

Ved at investere i en global indeksfond behøver du ikke vide en masse om regnskaber, læse daglige nyheder eller sætte dig ind i tekniske analyser. At investere, i indeksfonde, gør investering simpelt, da du er sikret markedets gennemsnitlige afkast mange år frem. Du behøver ikke forholde dig til markedet, og som bonus, får du faktisk et højere afkast end profesionelle investorer, på den lange bane. 

For mig er svaret derfor at sætte barnets opsparing i en global indeksfond, hvilket jeg også selv gør til min datter.

"Someone is sitting in the shade today, because someone planted a tree a long time ago".

Warren Buffet

Her kan du være opmærksom på følgende:

  • Der kan oprettes én klassisk børneopsparing per barn.
  • Investér kun for penge du kan undvære.
  • Der er en risiko forbundet med at investere og det er en del af det at være investor. Det allervigtigste for den langsigtede investor er ikke at sælge, når markedet falder. Hold dig til din strategi og husk at markedet altid kommer op igen.
  • Når barnet bliver myndigt, overgår ansvaret til barnet og barnet bliver beslutningstager de sidste 3 år, hvis opsparingen frigives når barnet fylder 21 år. 
  • Der må maksimalt indbetales 6.000kr. om året og 72.000kr. i alt på den klassiske børneopsparing.
  • Da børneopsparingen har en lang tidshorisont, mere end 10 år til pengene skal bruges, kan man tåle en høj risiko og derfor have 100% aktier i sin portefølje. Det kan være en mulighed at ændre på sin fordeling af aktier og obligationer, som overdragelsestidspunktet nærmer sig.
  • Der må maksimalt have 20% af barnets maksimale opsparing investeret i én aktie.
  • En rigtig god løsning, for den langsigtede investor, er at investere i en passiv forvaltet fond. Denne kaldes også en indeksfond, hvor man får en stor spredning og lave omkostninger. En indeksfond følger et givent indeks med flere hundrede forskellige aktier, og her får man automatisk markedets gennemsnitlige afkast. Du skal med andre ord ikke forholde dig til noget.
  • Når barnet overtager investeringen, er det samtidig en rigtig god mulighed at fortælle om, hvad det vil sige at investere. Skal du sælge nogle af papirerne, eller skal de blive ved med at vokse. Skal du købe flere obligationer og færre aktier, for at have en mindre risiko når pengene skal bruges. Tal med dit barn om den bedste løsning for jer. At lære sit barn om investering er muligvis en endnu større gave, end beløbet i værdipapirdepotet.