Klassisk Børneopsparing i banken med puljeinvestering

At investere i bankens puljer...

er en ordning, hvor din konto forrentes med afkastet fra en pulje af værdipapirer, som banken ejer og administrerer.  Her får du hjælp til at finde den pulje, der passer til din risikoprofil, og banken klarer resten. Èn gang om året tilskrives renterne til kontoen og historisk set, vokser barnets opsparing  med 7-8% om året. Afkastet på den klassiske børneopsparing er skattefrit.

Denne ordning er god for dig der:

– Ønsker at investere dit barns penge, men ikke har lyst til at gøre det selv.

– Ikke ønsker at bruge meget tid på investering.

– Er villig til at betale lidt højere omkostninger. 

– Ønsker bankens rådgivning.

En let og overskuelig mulighed, der er meget bedre end slet ikke at investere.

Reglerne for den klassiske børneopsparing

Reglerne for den klassiske  børneopsparing i banken er:

  • Der må oprettes én konto pr. barn.
  • Kontoen kan oprettes indtil barnet er 14 år.
  • Kontoen kan oprettes af forældre, bedsteforældre og oldeforældre, og disse må indsætte penge på kontoen.
  • Maks. indbetaling er 6.000kr. årligt og maks. 72.000kr. i alt.
  • 7 års binding.
  • Tidligst udbetaling som 14 årig.
  • Senest udbetaling som 21 årig.
  • Det er ikke muligt at hæve i bindingsperioden.
  • Indbetaling er ikke fradragsberettiget.
  • Det er barnet, som ejer kontoen. 
  • Maks. 20% af den totale indbetaling, må investeres i enkeltaktier. 
  • Al afkast, udbytte og renter er skattefrit
  • Barnet får adgang til kontoen når det fylder 18år.

banker med mulighed for at investere via deres puljeordning

Fordele og ulemper ved denne ordning

Fordele

  • Det er gratis at oprette en børneopsparing.
  • Banken ordner al investering.
  • Du behøver ikke bekymre dig om, hvordan barnets investeringer beskattes.
  • Al afkast er skattefrit.
  • Du kan løbende sætte penge ind på kontoen.
  • Din bankrådgiver hjælper dig med at finde den pulje, der passer til din risikoprofil og tidshorisont.
  • Det er muligt at skifte pulje, hvis din risiko ændre sig. F.eks. når frigivelsen nærmer sig.
  • Pengene vokser, historisk set, med 8% om året.
  • Banken geninvestere afkastet.

Ulemper

  • Høje årlige omkostninger.
  • I nogle banker er der et gebyr forbundet med at skifte pulje.
  • Begrænsning på indbetaling.
  • Du har ingen indflydelse på hvilke værdipapirer der investeres i.
nathan-dumlao-P5MXtYfgmmw-unsplash (1)

"Time in the market beats timing the market"

Keith Banks

Her kan du være opmærksom på følgende:

  • Der kan oprettes én klassisk børneopsparing per barn.
  • Investér kun for penge du kan undvære.
  • Der er en risiko forbundet med at investere og det er en del af det at være investor. Det allervigtigste, for den langsigtede investor, er ikke at sælge, når markedet falder. Hold dig til din strategi og husk at markedet altid kommer op igen. 
  • Når barnet bliver myndigt, overgår ansvaret til barnet og barnet bliver beslutningstager de sidste 3 år, hvis opsparingen frigives når barnet fylder 21 år. 
  • Der må maksimalt indbetales 6.000kr. om året og 72.000kr. i alt på den klassiske børneopsparing.
  • Da børneopsparingen har en lang tidshorisont, mere end 10 år til pengene skal bruges, kan man tåle en høj risiko og derfor vælge den pulje med den højeste risiko.
  • Du kan skifte pulje og dermed ændre på fordelingen af aktier og obligationer, som overdragelsestidspunktet nærmer sig. 
  • Når barnet overtager investeringen, er det samtidig en rigtig god mulighed at fortælle om, hvad det vil sige at investere. Måske skal opsparingen fremadrettet investeres og her kan man sammen finde den bedste løsning for barnet. At lære sit barn om investering er muligvis en endnu større gave, end beløbet på kontoen.