Guides  Ι     15. februar 2022

Sådan overdrager du børneopsparingen

Cecilie Nandrup-Bus

Afhængig af hvilken af de tre investeringsmuligheder du har valgt, til at investere barnets opsparing, er der forskel på reglerne omkring overdragelsen.  Jeg kommer også ind på, hvilke overvejelser der er gode at gøre sig i årene op til overdragelsen.

Den klassiske børneopsparing

Ved puljeinvestering

Når bindingsperioden ophører trædes der ud af puljeplaceringen og børneopsparingen kan frigives. Pengene står nu på en konto for frie midler, og det er nu barnet, som administrerer pengene. Her skal man være opmærksom på, at hvis barnet vil investere, skal der betales skat af et eventuelt fremtidigt afkast. Hvis barnet ønsker at investere, kan barnet vælge mellem flere skattemiljøer, såsom aktiesparekonto, aldersopsparing, eller opsparing i frie midler. Alle har fordele og ulemper.

I tiden op til frigivelsen af børneopsparingen

Når overdragelsesdagen nærmer sig, vil banken tage kontakt og forhøre sig omkring din risikoprofil og om den skal ændres. Således, at hvis der sker et dyk i markedet, vil tabet ikke være lige så stort, som hvis man var investeret i en pulje med høj risiko. Da barnet skal træde ud af puljeinvesteringen, vil det være oplagt at ændre risikoprofil.

Når barnet bliver myndigt

Det er dig, som opretter børneopsparingen, der har det fulde ansvar for investeringsbeslutningerne, frem til barnet bliver myndigt. Frigives børneopsparingen når barnet bliver 21 år, vil det være barnet der er beslutningstager de sidste 3 år. Banken kontakter altså barnet, hvis vedkommende er 18 år eller derover, og er barnet under 18 år vil de kontakte værgen/forældrene. Ønsker man, som forældre, stadig medbestemmelse af børneopsparingen, kan man få lavet en fuldmagt.

 

Ved investering med tilhørende aktiedepot

I forbindelse med udløb af børneopsparingens bindingsperiode, skal alle værdipapirer i depotet, som udgangspunkt, sælges. Således at pengene vil stå kontant på overdragelsesdagen. Dette er ikke længere en børneopsparingskonto, men en helt normal konto for frie midler. Og det er nu barnet, som administrerer pengene. Hvis barnet ønsker at investere, kan barnet vælge mellem flere skattemiljøer, såsom aktiesparekonto, aldersopsparing, eller opsparing i frie midler. Alle har fordele og ulemper.

Man kan også vælge at få ”flyttet” værdipapirerne til et nyt depot i barnets navn. At flytte værdipapirerne betyder at de bliver solgt og derefter købt til samme salgskurs. Banken gør ikke dette gratis og der vil være penge at spare, ved selv at købe værdipapirer efterfølgende. Jeg ser det, som en oplagt mulighed for, at barnet kan lære om investering og selv vælge hvilke værdipapirer der fremover skal købes.

I tiden op til frigivelsen af børneopsparingen

Det er dig, som opretter børneopsparingen, der har det fulde ansvar for investeringsbeslutningerne. Når overdragelsesdagen nærmer sig vil banken tage kontakt og forhøre sig omkring hvad der skal ske.  Det er en god idé at nedjustere risikoen, da værdipapirerne skal sælges på et givent tidspunkt. Er der røde til i markedet, kan man desværre ikke vente med at sælge, til markedet er steget igen og derfor er det en rigtig god idé at ændre risikoprofil, som overdragelsen nærmer sig. En måde at gøre dette på et at begynde at sælge ud af værdipapirerne nogle år før bindingsperioden ophører.

Når barnet bliver myndigt

Det er dig, som opretter børneopsparingen, der har det fulde ansvar for investeringsbeslutningerne, frem til barnet bliver myndigt. Når barnet bliver 18 år, vil det være barnet der fremadrettet har ansvaret for investeringerne. Frigives børneopsparingen når barnet bliver 21 år, vil det altså være barnet der er beslutningstager de sidste 3 år. Banken kontakter altså barnet, hvis vedkommende er 18 år eller derover, og er barnet under 18 år vil de kontakte værgen/forældrene. Ønsker man, som forældre, stadig medbestemmelse af børneopsparingen, kan man få lavet en fuldmagt.

Det kan altså være barnet, der får ansvaret for at nedjustere risikoen. Her er det en fantastisk mulighed at lære sit barn om investering og risiko og hvad der fremadrettet skal ske med opsparingen.

 

Den alternative børneopsparing

Et depot for mindreårige hos Nordnet, har som sådan ikke en udløbsdato, men forældre/værges fuldmagt ophører når barnet bliver 18 år. Derefter overføres depotet til barnet, som nu vil stå for investeringerne.

I tiden op til overdragelsen af børneopsparingen

Hvis du ønsker at pengene skal stå kontant, når barnet fylder 18 år, kan man sælge ud af værdipapirerne. Man kan også vælge at beholde alle værdipapirer, som barnet blot vil overtage, og man skal derfor ikke gøre noget.

Når barnet bliver myndigt

Når barnet bliver 18 år overgår depotet til barnet, hvilket sker helt automatisk. Barnet kan nu logge på og står for alle handler i depotet. Som forældre/værge har man ikke længere adgang til at handle på barnets depot.